Om Årøsund Bådebyggeri og Bedding
Velkommen til Årøsund Bådebyggeri og Bedding. Et lille værft med stolte traditioner, og en håndfuld bådebyggere, der ønsker at videreføre stolte traditioner. Årøsund Bådebyggeri & Bedding er en seriøs og kvalitetsbevidst virksomhed, der kan udføre alle tænkelige opgaver inden for bådebyggeri og bedding.
Historien om Årøsund Bådebyggeri og Bedding
Aarøsund Bådebyggeri blev startet i 1968 af bådebygger Johannes Heebøll. Johannes arbejdede på det tidspunkt som tømrer i Haderslev. Det rygtedes dog hurtigt, og han blev snart kaldt til Årøsund.
I begyndelsen var det mest de lokale fiskere, der brugte hans ekspertise, senere blev det lystbådene, der blev størstedelen af arbejdsområderne. Værftets hovedbygning er oprindelig en gammel remise fra 1903. Den specielle gamle bygning var dengang ikke placeret i nærheden af havnen.
I dag ligger den derimod tæt på lystbådehavnen. I den gamle fiskerihavn er vores beddingsanlæg bygget.
I 2008 blev værftet udvidet med et nyt værksted
Ca 1 km fra havnen i udkanten af Årøsund blev en ny hal på 400 m2 taget i brug. Denne hal er indrettet til bl. a. glasfibersejlbåde med f.eks. høj port.
Derudover også en hal til vinteropbevaring af både.
Vi kan tilbyde bådebygger og skibstømrer-arbejde udført efter bedste håndværkstraditioner. Kvalitet vægter vi meget højt og kun de bedste materialer bliver valgt.
Vi er 5 bådebygger/skibstømrer alle med 15-25 års erfaring.
Vi glæder os til at udføre godt arbejde på din båd.